Rekruttering og Executive Search

Behovet for nye medarbejdere opstår sjældent isoleret. Det hænger ofte sammen med strategiske prioriteringer, organisatoriske skift eller ønske om at styrke samspillet mellem roller, ansvar og kompetencer.

Vores arbejde med rekruttering og executive search tager derfor altid afsæt i helheden. Vi hjælper organisationer med at skabe klarhed over forretning, strategi og organisering, så nye ansættelser og organisatoriske justeringer bidrager til både kortsigtede resultater og langsigtet bæredygtighed.

Organisering som strategisk forudsætning

Strategisk organisering handler om at skabe tydelig kobling mellem organisationens ambitioner, struktur og mennesker. Roller, ansvar og nøgleprofiler er ikke neutrale størrelser – de former både opgaveløsning, samarbejde og organisationens evne til at forandre sig.

Før der rekrutteres, er det derfor afgørende at afklare, hvordan organiseringen bedst understøtter den ønskede strategiske retning og de forandringer, organisationen og forretningen står i.

Fra strategi til organisering

Organisationer ændrer sig løbende som følge af nye markedsvilkår, teknologisk udvikling, vækst eller strategiske prioriteringer. I disse situationer opstår der ofte behov for at gentænke organisering, roller og ansvar.

Vi hjælper med at analysere og designe organisering, så strukturen giver mening i praksis og skaber klare rammer for ledelse, samarbejde og beslutninger. Målet er ikke at skabe perfekte modeller, men organiseringer, der kan fungere i hverdagen.

Afklaring og fælles forståelse

Arbejdet starter ofte med behov for overblik og fælles forståelse. Det kan ske gennem analyse og assessment af organisering, ledelse, roller og kompetencer – eller gennem dialog om styrker, udviklingsområder og fremtidige krav.

Formålet er at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag for bedre at kunne danne sig et overblik over om næste skridt handler om justering, udvikling eller rekruttering – eller måske noget helt andet.

Roller, nøgleprofiler og samspil

Med afsæt i forretningens strategi og konkrete situation arbejder vi med at tydeliggøre roller, ansvar, arbejdsopgaver og nøglepositioner. Fokus er på samspillet mellem funktioner, kompetencer og mennesker – og på, hvordan både eksisterende og kommende roller bedst bringes i spil.

Her ser vi på, hvordan organisering og nye kompetencer kan understøtte både forretningens behov og de mennesker, der skal lykkes i rollerne.

Rekruttering som del af helheden

Når der er behov for at tilføje eller erstatte nøgleprofiler, hjælper vi med at identificere og tiltrække direktører, ledere, specialister og andre centrale profiler som en integreret del af den samlede organisering og helhed.

For os handler rekruttering ikke alene om erfaring, faglige kvalifikationer og kompetencer. Det handler også om personlige egenskaber, værdier, motivation og evne til at lykkes i netop den organisatoriske og kulturelle kontekst, kandidaten bliver en del af.

Samtidig ser vi en ny ansættelse som en mulighed for udvikling. Rekruttering bliver ikke kun et spørgsmål om at erstatte det, der mangler, men også om at styrke organisationens kompetencer, samarbejde, ledelse og fremtidige retning.

Rekruttering ses ikke som et isoleret forløb, men som et strategisk valg, der hænger tæt sammen med organisering, ledelse og forretning.

Onboarding, integration og fastholdelse

En ny ansættelse er først en succes, når den nye leder eller medarbejder er blevet en del af organisationen i praksis. Vi understøtter virksomhedens onboarding og integrationsproces, så nye profiler oplever mening i opgaverne, forstår deres rolle og hurtigt kan bidrage selvstændigt og værdiskabende.

På den måde bliver nye ansættelser ikke enkeltstående begivenheder, men en del af forretningens og organisationens samlede udvikling.

Hvis I står over for organisatoriske ændringer, vækst, rekrutteringsudfordringer eller ønsker at styrke samspillet mellem struktur, roller og kompetencer, tager vi gerne en dialog om, hvordan opgaven kan tilrettelægges med afsæt i jeres konkrete situation – kontakt os her.

Uddybende perspektiver

Mange af de perspektiver, der ligger bag vores arbejde med rekruttering og executive search, udfolder vi løbende i vores blogunivers om organisering, roller og talent.

I vores blog deler vi faglige perspektiver på organisering og talent med fokus på sammenhængen mellem struktur, mennesker og strategisk retning. Artiklerne kredser om roller, nøglefunktioner, rekruttering og onboarding i en kompleks organisatorisk virkelighed.